Hold ferie på en farm i udlandet

Unsplash / Pixabay

Bondegårdsferier behøves ikke kun at foregå i Danmark. Der er nemlig også mulighed for at leje sig ind på en farm i udlandet, hvilket er en god måde at kombinere familieferien med en tur over grænsen på.

På den måde kan man både opfylde børnenes ønsker om en ferie i blandt dyr samtidig med, at man kan få en masse spændende oplevelser i et nyt land. For de lidt større børn, der skal til at lære engelsk, kan det også være en god måde at introducere dem til sproget på, ved at øve hvad dyrene hedder på engelsk.

 

Farmstay for hele familien

Gennem hjemmesiden farmstay.co.uk finder du farmophold i hele Storbritannien, hvilket giver jer rig mulighed for at vælge og vrage for at finde frem til lige netop den farm, der passer til jeres behov.

I kan for eksempel vælge et ophold i Skotland, hvor man befinder sig i de smukkeste omgivelser, som var de taget ud af en film. Det er også en god motivationsfaktor for lange gåture eller leg og motion i naturen, hvis i foretrækker en aktiv ferie, hvor man også får bevæget sig lidt.

Via farmstay findes også ophold i Wales, hvor man kan bo på en farm omgivet af smukke bjerglandskaber og endeløse marker. Derudover findes også en masse kulturel værdi i Wales blandt andet i form af de mange oldnordiske slotte.

 

Aktiviteter på farmerferien

Der findes mange aktiviteter, man kan foretage sig i løbet af dagen, når man holder farmerferie i Storbritannien, nedenfor finder du en liste med forslag.

  • Der findes en masse gode golfbaner i Storbritannien, hvilket måske ikke er den bedste børneaktivitet, men en god både for de voksne at koble af på. Man kunne for eksempel dele sig op, så nogen spiller golf, imens nogle andre foretager sig noget andet med børnene.
  • Lej cykler og kom hurtigt og lettere rundt på landet, hvilket giver mulighed for at få set noget mere.
  • Få en guidet tour på farmen, hvor der vil blive fortalt en masse om dyrene.
  • Vær med til at fodre dyrene.