Campingferie i Sydens sol
Campingferie er populært blandt mange danskere, hvilket Danmark og dets mange campingpladser også bærer præg af. Ikke desto mindre er det også blevet enormt populært at tage sydpå og campere. Campingferie er en anderledes måde at holde ferie på, hvilket bestemt ikke falder i alles smag.
Vælger du at campere sydpå kræver det dels noget mere planlægning, men også en større oppakning. Derudover skal man kunne lidt naturen og glæde sig over at lave mad sammen med familien. Man skal også trives undre mindre kår, da der typisk ikke er så meget plads at brede sig på, når man camperer. Men når det så er sagt, så er campingferier en skøn måde at styrke sammenholdet i familien på, da alle bliver nødt til at deltage aktivt for at hele familien kan få lov til at nyde ferien og slappe af indimellem.
Find de bedste campingdestinationer
Der findes mange gode campingdestinationer i Sydens sol, herunder kan blandt andet nævnes Italien, Spanien, Frankrig, Portugal og Bulgarien. Italien og Spanien er foretrukne feriesteder blandt mange danskere, da vejret for det meste altid er godt, strandene er fine og maden er lækker. Derfor er der også skudt en masse gode campingpladser op i disse lande. Her finder du både rigtig gode familiecampingpladser og luksuscampingpladser, hvor man kan bo lidt mere eksklusivt.
Bulgarien er et af de billigste steder at campere Sydpå, hvilket gør det til en enormt attraktiv destination blandt mange danskere. Her finder du de samme gode faciliteter som i de øvrige populære lande i Europa, herunder flotte sandstrande, kulturelle oplevelser, smuk natur og god mad.
Kør-selv Sydpå
Når du vælger selv at køre Sydpå på campingferie, har du dels en større frihed til at holde nogle stop undervejs, hvilket betyder man kan vælge at forlænge turen og se nogle flere ting på vejen. Derudover kan man også have en noget større oppakning med, i forhold til når man flyver, hvilket er en afgørende faktor for at mange vælger selv at køre Sydpå.